ebog

E-bog: Derfor lytter de ikke! Tryk her.

Derfor lytter de ikke!

Hent e-bogen ‘Derfor lytter de ikke! – 3 genveje til større gennemslagskraft’

 

Du modtager samtidigt vores nyhedsbrev med tips og tricks. Afmeld dig igen med et klik.

Slide-in Gennemslagskraft
11. november 2016

Første trin til troværdighed: Ved du, hvad du snakker om?

Tre trin til troværdighed

“Han er altså ikke særlig troværdig”, har du hørt dig selv og andre sige. Ethos er Aristoteles ord for troværdighed. Men hvad vil det egentlig sige? Og hvordan bliver man troværdig? Der findes ikke nogen simpel opskrift på troværdighed. Troværdighed kan lyde som én kvalitet, men går man lidt i dybden, opdager man, at der er mere i det. Troværdighed bygger på mange forskellige kvaliteter: ærlighed, erfaring, kompetence, engagement og “at være nede på jorden” – for blot at nævne et par stykker. For at forstå troværdighed, kan vi se på tre aspekter af at være troværdig: at være indsigtsfuld, at være “god på bunden” og at være betænksom.

En troværdig person er lidt anderledes forklaret sådan en, som du:

  1. ringer til, når du har brug for råd til at træffe en svær beslutning.
  2. helst vil sidde ved siden af til fætters bryllup.
  3. ved, tager hensyn til dig, fordi han/hun kan sætte sig ind i, hvordan du har det.

Filosoffen Aristoteles navngav de tre forskellige kvaliteter: phronesis, areté og eunoia. Men inden du får kaffen galt i halsen over at udtale de gamle græske ord, så lad os tage dem én ad gangen. Vi starter ud med dét Aristoteles kaldte phronesis: at udvise sund fornuft og indsigt. At have phronesis svarer nogenlunde til at være sådan én, som andre ringer til, når de har brug for råd til at træffe en svær beslutning.

Første trin: Ved du, hvad du snakker om?

Phronesis, hvad er det?
Du skal vide, hvad du taler om, og du skal vise, at du ved det. Phronesis kan oversættes mere direkte som ’praktisk visdom’. Det er altså klogskab – men det handler ikke om, at du skal vide alt om alting. Den er ikke teoretisk men praktisk viden, og klogskaben knytter sig til bestemte situationer. Phronesis er god dømmekraft.

Ofte giver det sig selv: hvis du er til en konference om menneskelig sundhed, vil du i højere grad stole på, hvad der bliver sagt, hvis det er hjerneforsker og radiovært Peter Lund Madsen, der taler, end hvis det er hans bror Anders Lund Madsen. Men hvis du var interesseret i humor, ville Anders Lund Madsen kunne fortælle dig mere om komik, end Peter kan. Vi vil altid helst lægge øre til en, der ved, hvad han taler om. At være ’klog’ vil altså sige at kunne gøre brug af lige netop den viden, der er nødvendig her og nu, ud fra den erfaring man har som person. Det er dog vigtigt ikke at overdrive betydningen af klogskab, og man kan ikke bare terpe et leksikon fra A-Å og tro, at man da bliver den mest troværdige. Alle situationer er forskellige, og den sunde fornuft spiller her en afgørende rolle, for at vide præcis, hvad der skal til i den konkrete situation.

Phronesis, hvem har det?
Det er forskelligt og individuelt, hvem man forbinder med phronesis – måske er det din egen mor, din gamle gymnasielærer eller din chef. Men et par kendte ansigter, som de fleste nok vil være enige om, er fx nyhedsværter som Tine Gøtzsche og Martin Krasnik, juraprofessoren Eva Smith og hjerneforskeren Peter Lund Madsen. Lad os se på nogle konkrete situationer, én hvor der udvises høj phronesis og én hvor der udvises lav.

Høj phronesis: I klippet viser Peter Lund Madsen først at han ved en masse om hjernen, og bagefter forklarer han hvilken betydning, det har helt praktisk. Han stopper altså ikke bare ved fagbegreber og sin hjernemodel men viser videre, hvilken betydning det har.

Lav phronesis: De fleste, der har set klippet, kan nok være enige med os i, at Lars Løkke Rasmussen i denne situation ikke udviser meget phronesis. Det han siger giver meget lidt mening, og det virker som om, han selv har svært ved at følge med.

Tre gode råd

Men hvordan får du selv en høj phronesis som Peter Lund Madsen og undgår at ende som Lars Løkke på dybt vand? Vi har samlet tre gode råd til dig, som du kan bruge i dit arbejdsliv. Men øv dig hellere i at udvise phronesis i alle de situationer, du kan komme til det!

1. Vær forberedt! Sæt dig ind i dit stof når du skal tale om det med eller foran andre. Vær klar på spørgsmål.

2. Løsriv dig fra dine noter og gør dig forståelig! Forklar om emnet som du ville forklare det til din voksne datter eller en god ven, ligesom Peter Lund Madsen i klippet forklarer om lysets påvirkning, mens han går en tur med værten af programmet.

3. Hvis du ikke kender svaret så sig det! Det er altid bedre at erkende sine mangler end at bevæge sig ud på glatis og falde igennem.

Men klogskab og indsigt er ikke alt! Ærlighed, moral og retfærdighed er også afgørende for hvem vi lytter til, og hvem vi vil lade os lede af. Aristoteles kaldte det areté: For at være troværdig må du også opføre dig som et menneske, der er “god på bunden”. Og du skal være betænksom – eunoia.

Følg med på Rhetors blog, hvor vi løbende deler retoriske tips og viser dig vej til at opbygge din troværdighed, så du opnår naturlig licence to lead.

Andet trin til troværdighed

Troværdighed er mere end din viden om emnet. Lige så vigtig er det, om du udviser sympati. Læs mere i vores næste troværdighedstrin: Yakety-yak, er du sympatisk?

Hent e-bogen: ‘Derfor lytter de ikke! – 3 genveje til større gennemslagskraft’

Oplever du, at dine budskaber ikke rigtig “slår igennem”? Lær hvordan du formulerer dine ideer, så du fanger dine modtageres interesse og skaber større lydhørhed.

Hent vores e-bog om gennemslagskraft.