Fra damebladssladder til Aristoteles: hvem er jeg?

Hvem er jeg? Hvordan opfatter andre mig?
Lyder spørgsmålene som noget, du har set på en glittet forside i 7eleven? Indrømmet, det klinger lidt af damebladssladder. Som fra et dameblad hvor du kan teste, hvem fra Den Store Bagedyst du er. Men med en retorisk vinkel kan du faktisk bruge spørgsmålet “hvem er jeg?” til noget langt mindre banalt. Du kan bruge det til at blive en mere troværdig leder.

Hvorfor er det relevant, hvem du er som menneske? Fordi som leder er du først og fremmest dét: et menneske. Når andre lytter til dig, lytter de til et menneske. Hvem, der siger noget, er ofte er mere afgørende, end hvad der siges. Det konkluderede den græske filosof Aristoteles allerede et par hundrede år før vor tidsregning. Du kan have nok så meget vigtigt på hjerte, men ser dine medarbejdere dig som et inkompetent, uanstændigt og egoistisk menneske, ja, så gider de ikke lytte til det, du siger. Har dine medarbejdere derimod tillid til, at du er et oprigtigt menneske, så lytter de – og til stort set alt hvad du siger. Det er dét, Aristoteles kalder at have ethos. Ethos er din troværdighed. Det handler om andres tillid til dig som person. Jo mere ethos du har, desto mere bliver der lyttet til dig.

Havde Aristoteles levet i dag og været til stede på et lederkursus, havde han nok sagt, at ethos er selve nøglen til at være leder. Helt præcist hvor afgørende ethos er for lederskab, afslører det amerikanske præsidentvalg. Hvis du ikke allerede har bemærket det, så prøv at læg mærke til hvor få spørgsmål, der rent faktisk stilles til Hillary Clintons og Donald Trumps politik. Overraskende få, ikke? Til gengæld er der fokus på deres personlighed: Hvem kan bedst varetage rollen som præsident? Hvem er mest troværdig? Har Trump et for voldsomt temperament? Er Clinton ærlig nok? Det handler om ethos, ethos og ethos.

Alle har en ethostavle i lommen
Hvordan får du ethos? Først og fremmest: Ethos er et ord for den tillid, andre har til dig. Derfor er det kun andre, der kan give dig ethos. Vi kan beskrive det sådan, at hver person du taler til og omgås med har deres egen lille pointtavle i lommen. Her står dit navn, og hvis de synes, du virker som et godt, klogt og imødekommende menneske, så sætter de point ind på tavlen. Virker du som det modsatte, bliver der slettet point. Og du kan ikke bestille en ren tavle. Ethostavlen bliver gemt i lommen og passet på til næste gang, de møder dig.

Det kan lyde hårdt, men du går jo også selv rundt med sådan en pointtavle i lommen. Hvis du skal bruge hjælp på arbejdet, bruger du pointtavlen til at beslutte, hvem du skal spørge. Du tæller pointene op – og ender nok med at spørge den kollega, der før har givet en hjælpende hånd frem for den kollega, der opførte sig hånende i frokostpausen forleden uge. Eller du spørger den kollega, der har siddet længst på kontoret frem for den kollega, der lige er blevet ansat. Det er hjernens måde at navigere og tage stilling til andre mennesker på, og det er egentlig ganske fornuftigt. Ethostavlen hjælper os til at beslutte, hvem vi vil være venner med, arbejde sammen med, flytte sammen med – og hvem vi stoler på som leder.

Hvis du er og opfører dig som en godt menneske (og ikke bare til ét møde om året) så vil de, du omgås med, give dig ethospoint, og jo flere ethospoint du har rundt omkring på folks pointtavler, jo mere vil de lytte til dig og se dig som en troværdig – og dermed værdig – leder. Den vigtigste pointe her er i virkeligheden, at du ikke bare selv kan sætte point ind på tavlerne hos folk. Du kan ikke sige: jeg er en god leder – lyt til mig. Nej, dine medarbejdere skal selv synes, at du er en god leder. Derfor må du vise dem, hvorfor de skal lytte til dig. Og derfor må du opføre dig som en god leder.

Vi viser dig vej til at blive mere troværdig

Skal du så være det perfekte menneske for at blive den perfekte leder? Bestemt ikke! Der er jo ingen, der gider lytte til det perfekte menneske, vel? Vi sår ingen tvivl om, at du er troværdig. Men hvad skal der til for, at du også bliver opfattet som troværdig? Hvordan scorer du ethospoint? Hvad skal du undgå for ikke at miste dem igen?

Læs med på Rhetors serie af ethosindlæg, hvor vi viser dig vej til at opbygge din troværdighed og opnå en naturlig licence to lead. Vi plukker eksempler på god og dårlig troværdighed og kommer undervejs både omkring Uffe Elbæk, Tine Gøtzsche, Milena Penkowa og mange andre. Vi starter ud med dét, Aristoteles kalder phronesis: For at være troværdig må du udvise sund fornuft og klogskab.