Vaccine

Når man vaccinerer et barn, indsprøjter man en smule af den farlige sygdom for at aktivere barnets immunforsvar. På samme måde kan du vaccinere dit budskab ved selv at bringe det farligste modargument frem i din tale.

I 2007 stillede Harald Børsting op som kandidat til formandsposten i LO. Et af argumenterne mod Børsting havde indtil da været, at den anden formandskandidat, LO’s siddende næstformand Tine Aurvig Huggenberger, kunne klare sig bedre i medierne end Børsting.

Valget skulle foregå i forbindelse med LO’s kongres i Falconér Salen på Frederiksberg. Efter en velkomponeret 10-minutters tale, der fremkaldte adskillige klapsalver blandt salens ca. 800 delegerede, rundede Børsting af med en elegant vaccine over for sit kandidaturs måske vigtigste modargument – forholdet til medierne.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial