Hvad vi kan lære af ABBA – og andre tips til taleskrivere

Rhetor har været til taleskriverkonference i England, hvor Max Atkinson gav eksempler på clap traps fremprovokeret af fysiske genstande (tænk Nyrup med en Minimalstats-bog), Kofi Annans taleskriver fortalte om, hvordan topfolk i FN misundte ham hans position og John Shosky afslørede, hvad taleskrivere kan lære af Bjørn og Benny fra ABBA.

UK Speechwriters’ Guild er en sammenslutning af taleskrivere drevet af ildsjælen Brian Jenner. Den 17. september afholdte Guild’en sin anden konference for taleskrivere i badebyen Bournemouth. Rhetors Peter Kock Palshøj og Simon Lund-Jensen var med.

Indledende tips: Think Obama – og køb en bog
Tobias Ellwood
, konservativ MP fra Bournemouth, lagde ud med at fortælle, at han forbereder sig på taler ved at stille spørgsmålet: “What would Obama say?”

Charles Crawford delte sine erfaringer om, hvordan ledere IKKE bør reagere på dårlige nyheder. Crawford har fungeret som taleskriver for det britiske udenrigsministerium i bl.a. Sarajevo, Beograd og Warszawa. I sit oplæg anbefalede han bl.a. Frank Luntz’ bog “Words That Work: It’s Not What You Say, It’s What People Hear.

Hvorfor taleskriveren har det mest interessante arbejde i FN
Edward Mortimer
blev ofte spurgt, hvorfor han skiftede journalistikken ud med tjansen som taleskriver for FN’s generalsekretær Kofi Annan. Han svarede: “Jeg er journalist. Jeg er nysgerrig. Derfor.”

Mortimer fortalte også om to samtaler med en nyudnævnt formand for FN’s komite for udvikling af strategi og politik. I den første spurgte formanden Mortimer, hvorfor han ikke søgte over i komiteen, så han kunne komme til at arbejde med noget mere substans. To måneder efter dukkede han op på Mortimers kontor og sagde: “Edward, I think you really have the most interesting job of the two of us.” I perioden mellem de to samtaler havde formanden for kommisionen erfaret, at det som alle i FN’s organisation interesserede sig mest for, var de ord, der kom ud af munden på generalsekretæren. Og dem arbejdede Mortimer med.

Visuelle clap traps, der virker – også når budskabet fejler
Max Atkinson
talte under overskriften “Using Objects As Visual Aid, et oplæg der viste sig at være en tour de force i konkrete eksempler på talere, der har brugt fysiske genstande til at fremprovokere reaktioner fra publikum. Atkinson har skrevet en glimrende tekst om sit indlæg, hvor alle de konkrete eksempler er nævnt, i flere tilfælde med links til video.

En af de eksempler, han ikke linker til, er klippet med republikaneren Scott Brown, der vandt en historisk sejr i Massachusets, da han overtog senats-sædet efter afdøde Ted Kennedy. Han indledte sin sejrstale med at holde dagens udgave af Boston Globe op for publikum. På forsiden var et billede af Brown og teksten: “HE DID IT!” Det kunne hans publikum godt lide.

At man ikke altid kan måle værdien af budskabet på publikums reaktion gav Atkinson også et eksempel på, nemlig Chamberlains viften med fredsaftalen med Hitler i 1938. Publikum klappede af budskabet “Peace In Our Time” – men papiret endte som et meget konkret symbol på Chamberlains katastrofale mangel på dømmekraft. Et kendt eksempel på brugen af fysiske genstande fra den hjemlige andendam er fra debatten mellem Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen i 2001, hvor Nyrup til stor jubel blandt egne tilhængere flår sider ud af Foghs bog “Fra Socialstat til Minimalstat”.

 

Rufus the Horse og andre retoriske redskaber
Efter frokostpausen havde vi (Peter og Simon) også anledning til at fortælle om vores arbejde med at træne danske talere i brugen af retoriske redskaber. Peter fortalt om taleskrivning som profession i Danmark, og Simon fortalte historien om Rufus, mens han hev flere retoriske redskaber frem af tasken. Vi fik mange kommentarer fra både konferencegæster og oplægsholdere, bl.a. fra Charles Crawford (der nævner Rufus the Horse på sin blog) og Max Atkinson, som under konferencemiddagen takkede ja til at deltage på Rhetors konference for taleskrivere, Logograf 2010.

Simon introducerer publikum for Broen

Taleskrivere skal gøre politik mere nobelt – og lære af ABBA!
John Shosky var konferencens sidste taler og den tidligere taleskriver under Reagan lukkede festlighederne med en højstemt opfordring til taleskrivere om at være hvad han kaldte Language Mavenssprogspecialister, der bidrager til at gøre politik nobelt ved at drage omhyggelig omsorg for de formuleringer, der skal formidle dens forandringskraft. Intet mindre.

I den lidt mere konkrete afdeling talte Shosky bl.a. om, at taleskrivere bør tage ved lære af Benny Og Bjørn fra ABBA. Ifølge Shosky formåede de to tekstforfattere og komponister at skrive simple, dragende historier, der passede perfekt til Frida og Agnetha. Som fx historien om kvinden, der sidder klokken 23.30 og ønsker sig en mand efter midnat.

Mere kanel end skidt – og 16 tips at arbejde videre med
Samlet var konferencen en inspirerende oplevelse med et imponerende sæt navne på plakaten. Flere af talerne kunne dog beskyldes for at have forbrudt sig mod nogle af deres egne anbefalinger til taleskrivere. Det var således ikke alle, der var lige gode til at give konkrete eksempler, der var lidt for lange perioder med ligegyldig namedropping, mens det var mere småt med konkrete tips og råd til, hvordan taler kan skrives bedre.

Men alt i alt var der mere kanel end skidt, og 16 af de mere konkrete tips har Brian Jenner samlet i et lille video-postkort til taleskrivere, som vi godt tør anbefale travle taleskrivere at bruge 6 minutter af en pause på.

 

 

 

 

 

 

 

 

Gruppebillede med nogle af deltagerne ved konferencen i Bournemouth

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial