Tredje trin til troværdighed: Har du husket at uddele roser?

“Han er altså ikke særlig troværdig!” Den tanke har nok strejfet dig, når chefen forsøgte at overbevise dig om, at weekendarbejde er en god ide. Eller den har måske strejfet din chef, hvis du med en knap så overbevisende hoste og falsk forkølelse meldte dig syg dagen efter afdelingsarrangementet, hvor mange fik et ekstra glas at gå på.

Vi tildeler andre troværdighed. Det er det, der får os til at tro på personen og dermed også hans eller hendes værdier og argumenter. Derfor er det vigtigt for os som mennesker og som ledere, hvis vi vil opnå tilslutning til vores beslutninger og meninger.

Men troværdighed bliver hurtigt sådan et flygtig prædikat, vi klistrer på, når vi beskriver en talers, politikers eller en leders person og evner. Så hvordan kan vi prøve at få point på ethostavlen, og hvad er det egentlig, der får os til at tildele andre de gyldne point? Vi har gennem en række blogpost forsøgt at gøre appelformen ethos, beskrivelsen af en talers karakter, konkret og til at arbejde med.

Med retorikkens fader Aristoteles har vi grebet fat i tredelingen af ethos: phronesis, arete og eunoia. Du har indtil nu læst om phronesis  – praktisk klogskab – hvor du viser viden i den konkrete situation, og om areté – moralsk karakter – hvor du udviser sympati. I det sidste blogpost i vores lynkursus tager vi fat i eunoia – velvilje – hvor du virker imødekommende overfor dine tilhørere.

Tredje trin: Viser du velvilje, og roser du dem, du taler til?
Eunoia, hvad er det?
Den ene ting, publikum tænker på, er… dem selv! Det er et ganske menneskeligt træk. Vi elsker at tale om os selv – og derfor spidser vi også ører, når andre taler om os. Vil du have andre til at lytte til dig, må du derfor inkludere dem i det, du siger, og vise forståelse. Aristoteles kaldte dette at udvise eunoia. Eunoia beskriver en talers velvilje overfor tilhørerne. En leder, der taler til sine kolleger, kan for eksempel godt have forstand på det, han taler om og være et moralsk og retfærdigt menneske – men hvis han ikke viser interesse for sine kollegaer eller forståelse for deres situation, vil han næppe virke helt overbevisende på dem.

Manglende eunoia kan skyldes flere ting. Hvis eksempelvis en foredragsholder står med ryggen til, mens han gennemgår sine powerpoints, og samtidig har forsømt at sætte sig ind i, hvad hans emne kunne betyde for tilhørerne i praksis, virker han ikke særlig interesseret i at ville hjælpe sine tilhørere. Eller hvis man er på besøg hos et par nybagte forældre og snakker om, hvor sjovt man har det, når man går i byen hver weekend. Udviser du ikke velvilje og forståelse for dem, du snakker til, vil de ikke have lyst til at tro på det, du siger. Og så er der ikke ligefrem pluspoint på ethostavlen.

Så skal du øge din score, er det vigtigt, at du bygger bro mellem dig selv og dine tilhørere. Du må være imødekommende overfor dem, vise interesse og anerkende deres situation og behov.

Eunoia, hvem har det?
Man kan vise eunoia på forskellige måder. Måske har du selv et klart billede på én, der udviser en høj grad af eunoia. Det kunne være din gamle folkeskolelærer, der var god til at række ud og kunne sætte sig ind i, at andengradsligningerne var svære eller måske din chef, der viste forståelse for de medarbejdere, der var blevet afskediget.

Lad os tage to konkrete eksempler.

Høj eunoia: I det her klip møder vi Rufus Gifford, tidligere amerikansk ambassadør i Danmark, der for nogle år tilbage havde været et par uger i embedet. Her udviser han en høj grad af eunoia ved at være ydmyg og vise forståelse for den danske kultur og danskerne.

 

Lav eunoia: Joachim B. Olsen, medlem af Folketinget for Liberal Alliance, udviser desværre ikke en høj grad af eunoia. Han holder sig til kolde fakta og viser ikke forståelse for eller anerkender ikke sin moddebattørs situation. B. Olsen bygger ikke bro og udviser derfor ikke særlig meget velvilje.

Tre gode råd
Vi anbefaler ikke, at du gør B. Olsen kunsten efter, men i stedet griber fat i nogle af de ting, som Gifford gør for at bygge bro og udvise eunoia:

  1. Sæt dig i dine tilhøreres sted: Før du skal tale – om det er til et møde, en debat eller noget tredje – skal du forberede dig og sætte dig ind i dine tilhøreres situation. For hvis du vil udvise velvilje overfor dem, du taler til, må du være klar over, hvad deres behov, interesser og eventuelle kvaler er.
  2. Anerkend dine tilhøreres situation og synspunkt: Du er muligvis ikke enig med dine tilhørere eller din moddebattør, men du kan udvise eunoia ved at anerkende og vise respekt overfor deres synspunkt. 
  3. Inkluder dine tilhørere: Som sagt er vi alle sammen glade for at høre og tale om os selv. Og vi  spidser i højere grad ører, når det drejer sig om os. Så hvis du for eksempel kun taler om, hvad omstruktureringen betyder for finanserne og lader være med at tale om, hvad det betyder for medarbejderne og deres dagligdag, virker du fjern fra dem, og så knækker brobygningen.

 

Hermed har vi skudt tretrinsraketten af med det sidste indlæg om ethos. Vi håber, at vi med de tre ethosdyder har klædt dig på til at styrke din ethos, så der kan tikke flere point ind på din ethostavle.

Og vil du vide mere om, hvordan du som leder kan styrke din ethos og få dine medarbejdere til at følge dig, skal du tilmelde dig vores kursus License to Lead. Det er allerede på mandag, så grib til tasterne og tilmeld dig! Kan du ikke den dag, har du muligheden igen til november. Tjek vores kursuskalender her.

Skriv et svar

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial