Lær af præsten: Træn din indre gennemslagskraft!

Moderne kommunikatører kan lære noget af præstens retoriske overvejelser fra prædikestolen. For selvom din prædiken kaldes et indlæg, din kirke er en kontorbygning og dit publikum kunder eller kollegaer, så er målet det samme: Der nogen, der skal overbevises!

I en artikel i Kommunikatøren viser Rhetors Mette Højen og Mette Møller fra Lederne, hvordan gennemslagskraft kan hente styrke i fordybelse og nærvær. Og det gør de med noget så umoderne som en præst og en prædiken som eksempel.

Præsten hedder Flemming Pless, prædikenen holdes på Christianshavn, og gennemslagskraften trækker på et indre engagement:

“Jeg er salgsmedarbejder i det firma, der hedder Kristendom A/S. Jeg sælger Jesus – det er det, jeg er sat til. Det handler om, at jeg står og fortæller menneskene nede på gulvet, at de skal købe en vare, fordi jeg selv rigtig godt kan lide den vare”, siger Flemming Pless.

Hent artiklen “Den Indre Gennemslagskraft” her (pdf)

Flemming Pless

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial