Rhetor søger praktikant til marketingsudvikling

 

Vi tilbyder:

En praktikplads til salg- og markedsføring.

Ønsker du at få bragt dine kompetencer i spil og få afprøvet dine salgs- og markedsførings færdigheder i et rigtigt arbejdsmiljø? Har du en holdning til overbevisende marketingskommunikation og et skarpt blik for analyse – så kan vi tilbyde dig et praktikophold i et vaskeægte retorikfirma.

Rhetor består af en bunke knalddygtige retorikere, en salgssekretær, en studentermedhjælp og vores bogholder Pernille. Men vi mangler en konsekvent, gennemgående salgs- og markedsføringsstrategi. Derfor tilbyder vi nu en studerende muligheden for at lave et gennemgribende projekt hos os under overskriften:

Hvordan markedsfører og brander vi Rhetor bedst muligt indenfor de tilgængelige platforme?

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Analyse og kortlægning af virksomheden
  • Udvikling af markedsstrategi
  • Salg
  • Kampagner og events
  • Løbende opdatering af kundedatabase

Vi lover en dynamisk og afvekslende dag med mange slags opgaver i et kerneretorisk miljø. Du vil arbejde med dedikerede retoriknørder og gennemgå et læringsforløb med fokus på salg og marketing, ansvar for dine opgaver samt muligheden for at sætte dit helt eget præg på opgaverne. Vi lægger vægt på, at du får noget ud af praktikken, så vi vil løbende diskutere, hvilke opgaver du brænder for, og hvordan de passer til dig og dine erfaringer.

Om dig:

Du er fx. i gang med din kandidat på CBS el. lign.. Du brænder for salg og marketing, behersker et godt skriftligt dansk og har lyst og gå-på-mod til at arbejde med marketing og kommunikation på et praktisk, dagligdags niveau.
Praktikopholdet er ulønnet, men efter forløbet er der mulighed for, at praktikopholdet fortsætter som studiejob med løn. Praktikperioden er foråret 2014. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Ved siden af dine hovedopgaver hjælper du til med praktiske opgaver, arrangementer af møder, frokoster og alt hvad det kræver af praktiske og administrative opgaver at få en virksomhed til at løbe rundt.

Sådan gør du:

Send motiveret ansøgning, CV og gerne et par eksempler på dit tekstarbejde til: rhetor@rhetor.dk. Mærk emnefeltet: Praktikant. Ansøgningsfrist tirsdag d. 7. januar.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial