Lejlighedstalen sætter fællesskabets værdier i centrum

Dannebro - til web

Når Kronprinsesse Mary klipper snore over, sekretæren fejrer femogtyveårs jubilæum, eller når fælledparken 1. maj fyldes af folk og røde faner, er der tale om særlige lejligheder. Sådanne lejligheder udløser næsten altid en tale. En såkaldt lejlighedstale.

Af Christina Rittig Falkberg

Lejlighedstalen handler om værdier. Den handler om, hvad der er godt og skidt, hvad der skal hyldes, og hvad der må tages afstand fra. Lejlighedstalen bruger altså en konkret begivenhed, eksempelvis indvielsen af nye bygninger, til at sætte ord på, hvilke værdier der gælder i det konkrete fællesskab, for eksempel i virksomheden.

Ifølge rådgivende retoriker Jesper Troels Jensen er det særlige ved lejlighedstalen, at den giver taleren mulighed for at nå ud til en målgruppe, som man måske ikke har i tale til daglig. For eksempel i forbindelse med et jubilæum, hvor medarbejdere og ansatte samles på tværs af organisationen – lige fra direktionsgangen til receptionen.

Lejlighedstalen er ofte kort, hvilket er en særlig kvalitet ved den: “En kongresberetning er eksempelvis ikke en lejlighedstale. Den varer tre kvarter, og folk er faldet i søvn længe inden, den er slut”, fortæller Jesper Troels Jensen. Med lejlighedstalen er det anderledes: ”På grund af den overskuelige længde og den særlige anledning lytter vi særligt efter. Lejlighedstalen samler os, den er kort og holdes uden brug af PowerPoint. Og så sætter den taleren, fællesskabet og vigtige værdier i centrum og tæt på begivenheden.”

1. maj-talen hylder værdier og kalder til handling

En tale, der sætter fokus på fællesskab og fælles værdier, er 1. maj-talen. ”1. maj er en dag, hvor vi lufter og taler højtstemt om vores værdier. Vi prøver at se bort fra dagens dont, vi løfter næsen og kigger op og langt, så at sige. 1. maj er en dag, hvor vi breder perspektivet ud. Den er især vigtig for folk, der ellers går med næsen begravet i hverdagens opgaver. Derfor bliver 1. maj. en festdag. Med flag, faner, plakater og balloner. Hvilket er med til at gøre dagen højtidelig”.

Ifølge Jesper Troels Jensen er 1. maj-talen imidlertid mere end blot en hyldest til fælles værdier og arbejdernes kamp for bedre rettigheder: “1. maj-talen tjener bl.a. til at mobilisere masserne: Nu må vi gøre noget, handle. Den peger på områder, vi skal forbedre.” Og 1. maj-talen kan have stor politisk betydning. Som eksempel på det, peger Jesper Troels Jensen på fagforeningsmanden Michael Lyngsies 1. maj-tale fra 1925: ”Lyngsie bruger talen til at stille konflikten med arbejdsgiverne virkelig på spidsen. I talen siger han bl.a., at arbejderbevægelsen har penge nok til at stå imod en lang konflikt. Stauning, der overværer talen, skriver på en serviet: “Arbejdernes landsbank og fagforeningerne har ikke en krone. Det er ikke rigtigt.” Det var heller ikke sandt, men Lyngsie talte så overbevisende, at alle troede på det. Selv arbejdsgiverne troede på det og bøjede sig.”

Selvom det er længe siden, at Lyngsie holdt sin tale, har 1. maj-talen stadig sin berettigelse, lyder vurderingen fra Jesper Troels Jensen: ”Især hvis talerne kan være korte og konkrete, så har de en betydning og en rolle i dag. I år tror jeg f.eks., at de 1. maj-taler, der bliver holdt, vil have en betydning for tilslutningen til LOs kampagne ‘Er du OK?’.”

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial