Kontrast

Hvidt står skarpest over for sort. Dit budskab står skarpest over for sin modsætning. Verden er nuanceret, men det er kontrasterne, vi husker bedst.

Hjælp dit publikum – skærp dit budskab med kontrasten.

Da Martin Luther King i 1963 stod på trappen til Lincoln Memorial i Washington og holdt sin berømte “I Have A Dream”-tale, brugte han et arsenal af retoriske redskaber og fantastiske stilfigurer – hvoraf nogle er beskrevet på Wikipedia.

Et af redskaberne er kontrasten, som jo i og for sig er både årsagen til talen – nemlig kontrasten mellem sorte og hvide i et race-opdelt USA; og talens grundfigur – nemlig kontrasten mellem den amerikanske virkelighed og Kings drøm.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial