Sådan bliver du kongen af dårlig debat

Leverpostejsmaden flyver gennem luften, tomaten splatter ud på væggen, og en berigende duft af sammensmattede madvarer fylder rummet.

Debatterne mellem politikere og andre debattører er ofte som en madkamp i folkeskolens spisefrikvarter. Der var én, der startede, men alle er i princippet lige gode om det. Her regerer kaos og bedste kasteteknik. Kasteskytset har forskellig størrelse, men det hører til sjældenhederne, at det er vigtige og relevante argumenter.

Der er mange kneb, man kan gøre brug af, hvis man vil holde liv i krigen. Vil du sikre en dårlig, usaglig og krigerisk debat, får du her tre ting, du skal holde fast i. Vi har inddraget eksempler fra “Debatten” fra d. 17. marts 2016, for at du kan se, hvordan knebbene udfolder sig i kampens hede.


Gå efter manden, ikke ordet
Det giver lidt bid til debatten, hvis man stikker til hinanden. En taktik, du kan ty til, er at lade argumentet gå på modparten i stedet for at argumentere imod modpartens argument – et ad hominem-argument. Så kommer der virkelig gang i madkrigen. Det er lige meget, hvad der bliver kastet med – bare det sviner og rammer nogle.

I debatten mellem Pernille Skipper, Socialordfører for Enhedslisten, og Marlene Harpsøe, Formand for Beskæftigelsesudvalget  og fra Dansk Folkeparti, kaster Skipper et ad hominem-argument ved at smide Harpsøes indkomst ind i debatten: “Det er en enorm arrogance, som kun kan komme fra et menneske som dig, der tjener, hvad, omkring 900.000 om året.” (06.25).

På den måde trækker Skipper Harpsøes person og private forhold frem i debatten og lader det fylde i stedet for sagen, de egentlige ord og argumenterne. Argumenterne bliver sat i venteposition, og borgerne bliver ikke oplyst – men det er vel lige meget, når man skal træffe en beslutning.


Tale er sølv – Udenomssnak er guld 

Din modpart smider et argument, du ikke lige ved, hvordan du skal svare på. Der må en undvigemanøvre til – hop, duk og rul! Udenomssnak er et kneb, du kan tage i brug, hvis du gerne vil dreje samtalen hen på noget andet, undgå at modargumentere og begrunde eller ikke har et svar parat.

I samme seance mellem Skipper og Harpsøe udtrykker Skipper, at beslutningen er elitær, og at det bunder i noget dybt, dybt ideologisk. Som modsvar siger Harpsøe: “Det er jeg sådan set ikke enig i, og jeg har også oplevet i dag, hvordan at det parti, som I selv støtter i forhold til en fremtidig statsministerkandidat, de har været ude at sige – det Socialdemokraterne har været ude at sige i dag – at de ikke engang kan love, at de vil rulle kontanthjælpsloftet tilbage igen.” (4.33).

I stedet for at kommentere på Skippers synspunkt og angreb på beslutningen vælger Harpsøe en undvigemanøvre og smider et kontraangreb ind. Udenomssnakken bliver dermed yderligere suppleret af knebet “angreb som bedste forsvar”. Det leder debatten hen i en helt anden grøft – der dog også bliver påpeget af Skipper og Clement Kjersgaard.


Spekuler i din modparts motiv

Din modpart fyrer noget værre vrøvl af. Han mener noget helt andet, end det han siger. Hans ord dækker over skumle bagtanker, og dem skal du nok hive frem i lyset, så snart han har sagt sit sidste ord. Motivspekulation er en taktik at diskutere de motiver, du formoder, din modparts ord og argumenter bygger på. Du fokuserer ikke rigtig på, hvad han siger – du ved jo, hvad hans motiv er.

Senere i programmet ruller debatten mellem Joachim B. Olsen, Beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance og Pernille Skipper. I debatten om politikken bag og grundlaget for at indføre kontanthjælpsloftet angiver Skipper, hvad hun tror, Olsens mål er: “Det er, at du sætter dig ned, og så finder du pengene først, og du tager dem der, hvor du synes, at folk kan undvære dem, og det synes du er nederst i samfundet, og så giver du dem til nogle skattelettelser, nogle topskattelettelser, fordi det er det, du allerhelst gerne vil have (…) og så bagefter så bekymrer du dig om konsekvenserne for de mange mennesker, der er ude i virkeligheden, hvis du bliver spurgt af en journalist om det.” (21.55)

Skipper fremlægger her Olsens bevæggrunde, som hun mener, de er. Hun diskuterer hans motiv – et motiv, hun antager ulmer bag beslutningen. Tilbage står det, Skipper har skudt Olsen i skoene i stedet for hans egne ord.

Det er blot et udpluk af det arsenal af uskikke, der dominerer den dårlige debat. Det afleder, det undviger, og det forringer. Parterne svarer ikke på hinandens spørgsmål og modargumenter. Debatten bliver på ingen måde oplysende og uden nytte for dem, det først og fremmest skal gavne: borgerne. Den gode debat er vigtig, for at borgerne får et oplyst grundlag, hvorfra de kan træffe beslutninger. De får ikke meget ud af flyvende æggemader og smattede agurker på væggene. Så næste gang du debatterer, så husk at gå efter ordet og ikke manden, drop udenomssnakken, og stop motivspekulationen.

Skriv et svar

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial