Kend dit kropssprog, og send de rigtige signaler

Hvis din krop sender de rigtige signaler, kan du vække tillid og respekt og få dine tilhørere til at lytte. Men mange oplægsholdere fokuserer næsten udelukkende på den verbale kommunikation og glemmer, at kropssproget er en lige så vigtig del af et godt oplæg. Og er der ikke overensstemmelse mellem det, du siger, og de signaler, din krop sender, så får du svært ved at overbevise dine tilhørere.
Vi mennesker er nemlig eksperter i at aflæse og forstå hinandens kropssprog. Lige fra vi var helt små, har vi øvet os i at afkode de signaler, som andre mennesker sender; er de vrede, bange, kede af det, trætte, skuffede, eller noget helt sjette. Men det er de færreste, der er bevidste om, hvad deres egen krop fortæller. Det er imidlertid en stor fordel at kende de signaler, vi sender med kroppen, og arbejde målrettet med at sende de rette signaler.

Det tager tid at ændre sine kropslige vaner, men det kan derfor være nyttigt at arbejde med sit kropssprog. Her er en række ting, du kan arbejde med:

Fem skridt mod et godt kropssprog:

1. God kropsholdning: Det er vigtigt, at du hverken er underspændt (dvs. at du falder sammen i kroppen, fordi du skyder hofter og skuldre frem) eller overspændt (dvs. at du overstrækker i knæene, så de er låst, og svajer i ryggen). Både den overspændte og den underspændte holdning giver dårlige betingelser for din stemme, og begge kropsholdninger sender et dårligt signal til dine tilhørere. Er du underspændt, signalerer du ligegyldighed, mens en overspændt holdning let får dig til at virke anspændt, nervøs og distanceret. Den gode kropsholdning er, når de enkelte dele af skelettet hviler på hinanden, og man bruger mindst muligt muskelarbejde for at holde sig oprejst. Der er flere fikspunkter, som det er godt at være opmærksom på: Fødderne skal stå i hoftebredde og vægten skal være på forfoden; knæene skal være let bøjede; bækkenet skal hvile på benene uden at stritte for meget fremad eller bagud; rygsøjlen skal være ret – som om den var fæstnet til loftet med en snor; skuldrene skal hænge frit – træk skuldrene tilbage i en cirkulær bevægelse og derefter give slip og lade dem falde ned; nakken skal være blød og afspændt og forsætte rygradens lige bevægelse opad; hoved skal hvile på toppen af rygsøjlen. Det kan være en hjælp at forestille sig, at der fra baghovedet går en snor lige op i loftet. Ved at have en god kropsholdning, opnår du en kropslig parathed, hvor din krop er klar til at bevæge sig. Det signalerer energi og dynamik og det giver dig en bedre kropslig støtte at lægge bag dine ord.

2. Rigtig scenebrug: Hvordan du skal bevæge dig foran tilhørerne, afhænger af om du skal tale fra en talerstol, eller om du står frit på gulvet. Står du på en talerstol, er det en god ide, at holde kroppen – især benene – i ro. Hvis du ikke står stille bag talerstolen, vil du udstråle en kropslig uro, som tilhørerne kan tolke som rastløshed eller usikkerhed. Står du frit på gulvet, kan det derimod være godt at bruge gulvet og bevæge dig rundt på ‘scenen’. Det kan være en måde at vise energi og engagement på. Men sørg for at skabe dig en base, dvs. et sted du jævnligt vender tilbage til, mens du taler. På den måde sikrer du dig, at du ikke kommer til at virke rastløs, når du går rundt.

3. Naturlig gestik: Gestik handler om, hvordan du bruger arme og hænder, når du taler. Hovedreglen er, at din gestik skal understøtte det, du siger. Sørg for, at du bruger dine hænder og arme på en rolig og fast måde og i et tempo, der passer til det, du siger. Og undgå så vidt muligt distraherende gestik, som at rette på håret, skubbe brillerne på plads, røre ved dit øre eller klikke med din kuglepen. Det flytter dine tilhøreres opmærksomhed fra det, du siger, til det, dine hænder foretager sig.

4. Nærværende mimik: Ligesom gestikken, skal minikken være naturlig. Det vigtigste er øjenkontakt og smil. Sørg for at få øjenkontakt med dine tilhørere. Det kan virke grænseoverskridende, men det er en god måde at sikre, at du som taler er nærværende. Samtidig fastholder det dine tilhøreres opmærksomhed. Og så giver øjenkontakten dig mulighed for at fornemme, om publikum er med dig, eller falder fra. I langt de fleste sammenhænge er det også godt en gang imellem at sende tilhørerne et smil – om ikke andet, så inden du begynder at tale. På den måde virker du imødekommende og skaber kontakt til publikum. Hvis ikke du smiler, kan dine tilhørere opleve dig som distanceret.

5. Øvelse: Det tager tid at ændre på indgroede vaner. Derfor kræver det at du arbejder regelmæssigt og ofte med dit kropssprog. Brug fx dit spejl om morgenen til at tjekke, at du har en god holdning. Bed en kollega eller en god ven lægge mærke til, om du har vaner, der kunne distrahere et publikum (fx at skubbe til brillerne eller rette på håret). Du kan også filme dig selv, næste gang du holder oplæg. På den måde kan du se, hvad du gør godt og hvad du måske skal arbejde videre med. Det er grænseoverskridende, men meget lærerigt!

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial