E-bog: Få større gennemslagskraft. Tryk her.

Få større gennemslagskraft

Hent e-bogen ‘Bliv hørt! – 3 genveje til større gennemslagskraft’

 

Du modtager samtidigt vores nyhedsbrev med tips og tricks.

Slide-in Gennemslagskraft

Hov! Vi kan ikke finde denne side..

Siden du prøver at tilgå findes desværre ikke i vores arkiv.

Gå tilbage til forsiden

Den kritiske tænkers guide til dårlige argumenter

Uanset om du skriver beslutningsoplæg, arbejder med forandringsledelse, skal ”sælge” projektet til topledelsen eller noget helt fjerde, er din succes betinget af, om du er i stand til at argumentere ordentligt for din sag.

Noget af det, der for alvor kan få din kommunikation til at mislykkes, er det, man i retorikken kalder for logiske fejlslutninger.

Logiske fejlslutninger er dårlig argumentation i fåreklæder: Ved første øjekast ser argumenterne valide ud, men når du går dem efter i sømmene, falder de snart fra hinanden.

Selvom logiske fejlslutninger måske godt kan virke overbevisende på din modtager her og nu, kan de ende med at skade din troværdighed voldsomt, når tricket bliver opdaget. Din troværdighed – også kaldet din ethos – er din vigtigste valuta som kommunikatør, derfor er du bedst tjent med at undgå logiske fejlslutninger, også selvom de måske er utilsigtede.

Her gennemgår vi nogle af de mest almindelige fejlslutninger og argumentationsfælder, så du i fremtiden kan styre langt udenom dem – eller spotte dem i andres argumentation.

Logiske fejlslutninger 101: Sådan spotter du dårlige argumenter

Et argument består helt grundlæggende af en påstand og et belæg.

Om din modtager accepterer dit argument eller ej, afhænger af i hvor høj grad dit belæg underbygger påstanden.

Logiske fejlslutninger er argumenter, hvor belægget ikke i tilstrækkelig grad underbygger påstanden – selvom det ved første øjekast ligner, at argumentet holder.

Logiske fejlslutninger optræder i mange former, som vi vil gennemgå længere nede.

Lad os dog først tage et kort eksempel, der viser, hvordan logiske fejlslutninger optræder i praksis. Se, om du kan finde nogle logiske fejlslutninger i følgende tre argumenter (Hint: Der er mere end én):

Opdagede du de logiske fejlslutninger blandt de tre eksempler?

Argument A består vores lille test: Påstanden ”Retorik er godt for din karriere” understøttes af belægget ”fordi du lærer at kommunikere mere overbevisende og selvsikkert”. Det er et acceptabel belæg, som eventuelt kan understøttes af empirisk data, hvis der er yderligere behov for dokumentation.

Til gengæld er argument B et eksempel på den logiske fejlslutning, der hedder ”glidebane-argumentet”. Det er ikke tilstrækkeligt underbygget, at dine retoriske evner fører til misundelse, som fører til social udelukkelse, som til sidst fører til ensomhed og ulykke.

Også argument C indeholder en logisk fejlslutning i form af et såkaldt ”Falsk dilemma”. Der er ikke noget bevis for, at retorik er den eneste måde at få et succesfuldt arbejdsliv, (selvom det helt klart hjælper, hvis du spørger os).

Eksemplerne ovenfor viser, hvor forførende logiske fejlslutninger kan fremstå, når vi møder dem rundt omkring. Fejlslutningerne spiller tit på store følelser som frygt og længsel, hvilket får dem til at virke mere overbevisende, end de egentlig er.

Nedenfor har vi samlet 12 klassiske logiske fejlslutninger, så du fremover undgår at blive forført af de nemme, men uholdbare argumenter.

Leksikon over dårlige argumenter: 12 logiske fejlslutninger

1. Glidebanen

Vi mødte allerede glidebane-argumentet i forrige afsnit, og det er da også en af de mest almindelige fejlslutninger i såvel den offentlige debat som i dagligdagens diskussioner over middagsbordet. I et glidebane-argument forudsætter du, at én specifik begivenhed eller handling uundgåeligt vil føre til en lang række af ubegrundede konsekvenser.  

”Glidebanen” involverer tit urimelig overdrivelse og taler til modtagerens frygt. Du kan kende glidebane-argumenterne på, at de som regel tager form som skrækscenarier:

”Jamen, hvis vi forbyder unge at ryge på uddannelserne, hvor vil det så ikke ende? Skal vi så også vejes, før vi får lov til at købe en Big Mac? Det kommer til at koste os vores frihed.”

2. Falsk dilemma

Også det falske dilemma optrådte i forrige afsnit. Her så du, hvordan fejlslutningen fremlægger en situation, som om der kun er to mulige løsninger, selvom der i virkeligheden ofte er flere alternativer. Det falske dilemma, der også kaldes en falsk dikotomi formidler et sort-hvidt verdenssyn, hvor det reelt set kun er den ene valgmulighed, som er mulig.

Du kender det falske dilemma fra George W. Bushs tale kort efter terrorangrebene den 11. september 2001: “Hver nation, i enhver region, står nu over for en beslutning. Enten er I med os, eller også er I med terroristerne.”

Sætningen reducerer en kompleks geopolitiske situation til en simpel, binær valgmulighed, der ikke efterlader meget diplomatisk råderum.

3. Whataboutism

”Whataboutism” – eller ”whataboutery”, som det også kaldes – er en fejlslutning, der på det seneste har fyldt meget i den offentlige debat.

Whataboutism er en argumentationsteknik, hvor en person undgår at svare direkte på en anklage eller et kritisk spørgsmål ved enten at rette anklagen tilbage mod anklageren (”Hvad med dig selv?”) eller ved at bringe en irrelevant sag op (”Hvad med det her problem?”).

Når en politiker bliver kritiseret for ikke at tage klimaforandringer alvorligt, kan vedkommende finde på at svare: “Men hvad med [anden politiker eller land]? De gør endnu mindre for miljøet, end vi gør!” På den måde undgår man at forholde sig til kritikken ved at pege på en andens fejl.

Whataboutism er en uskik, fordi det forhindrer en produktiv dialog ved at flytte fokus fra det oprindelige emne til noget potentielt irrelevant eller mindre presserende.

4. Personangrebet (Ad hominem)

Ad hominem-argumentation består groft sagt i, at man går efter ”manden fremfor bolden”. I stedet for at forholde sig til selve sagen forsøger personangrebet at underminere modpartens troværdighed ved at pege på et tilsyneladende hykleri i deres personlige valg – ofte i karikeret form.

Da det for eksempel kom frem, at Mette Frederiksens egne børn gik i privatskole, selvom hun politisk var fortaler for folkeskolerne, blev hun ofte mødt med holdningen: “Du siger, at vi bør investere mere i folkeskolen, men du sender dine egne børn i privatskole. Dit argument tæller ikke.”

Personangreb kan være fristende, men de er ofte et tegn på svage argumenter. Det er langt mere konstruktivt at forholde sig til de faktiske argumenter, i stedet for at angribe modstanderen personligt.

5. Ignorance (Ad ignorantiam)

Ignorance er en logisk fejlslutning handler om bevidst at fortie vigtige oplysninger, der ellers ville underminere ens argument. I forskningen er det for eksempel god videnskabelig skik og brug, at man også medtager de resultater eller fund, som eventuelt taler imod ens tese. Hvis ikke, ender man hurtigt i et såkaldt ”ad ignorantiam-argument”, hvor nuancerne eller modargumenterne udlades i det samlede argument.

I december 2023 kunne Mette Frederiksen stolt meddele, at Danmark ville donere 350 millioner kroner til en særlig ’klimabistand’, altså tab og skader i fattige lande forårsaget af klimaforandringer.

Hvad Frederiksen ”glemte” at sige var, at pengene var taget direkte fra den danske udviklingsbistand. Der var altså ikke tale om, at Danmark hev nye penge op af lommen. Pengene blev bare flyttet fra én kolonne i excel-arket til en anden – og vupti! – 350 millioner ”nye” kroner i klimabistand.

6. Den gængse holdning

Hvis du hører dig selv eller andre sige noget i retning af ”Alle ved da, at…”, ”Vi ønsker jo alle, at…” eller ”Man siger jo, at…”, så er der god sandsynlighed for, at du har fået færten af en meget udbredt fejlslutning.

Denne fejlslutning opstår, når man antager, at en påstand er sand eller god, blot fordi mange mennesker tror på den eller følger den. Men flertallets holdning er ikke nødvendigvis et særlig stærkt argument.

I en række berømte ildebrandseksperimenter fra 1960’erne blev testpersonerne siddende i forsøgsrummet trods bimlende brandalarm og sort røg, blot fordi de andre forsøgspersoner blev siddende i rummet. De andre deltagere i eksperimentet var nemlig skuespillere, som havde fået besked på at ignorere faresignalerne. Det kræver mod at gå imod flertallet – selv når der er ildebrand!

Lad dig ikke forføre af ”den gængse holdning”, hvis den ikke kan bakkes op med konkrete eksempler eller sagligt, fagligt belæg!

(Læs mere om Bystander-effekten)

7. Appel til medlidenhed

Hvis man ikke har tilstrækkelig begrundelse for sin påstand, er det desværre nærliggende at gribe ud efter det, der altid ligger lige for: Følelserne. Fejlslutningen ”appel til medlidenhed” opstår, når en kommunikatør forsøger at vinde diskussionen ved at vække publikums sympati i en overdreven, usaglig grad:

Forestil dig en advokat, der siger under en retssag: “Min klient har haft en meget hård barndom og har kæmpet med personlige tragedier hele sit liv. Derfor bør han ikke findes skyldig i denne sag.”

Selvom klients hårde barndom kan tælle som en formildende omstændighed, når graden af straf skal tildeles, så er det ikke relevant for spørgsmålet om, hvorvidt han er skyld eller uskyld i den specifikke sag.

8. Vildledning (”Red herring”)

Hov, hvad laver den RØDE FISK her – når vi lige var så godt i gang med at tale om fejlslutninger?! Skal vi ikke tale lidt den i stedet, hva’?

Som du nok allerede har gættet, er fejlslutningen ”vildledning” et forsøg på at mis- eller aflede publikum opmærksomhed fra sagen ved at introducere irrelevant emne. Det er en fej retorisk manøvre, som bruges for at undgå at besvare et vanskeligt spørgsmål eller for at skjule svagheder i ens eget argument.

Det engelsk navn ’red herring’ stammer fra hundetræning, hvor man med en stærktlugtende sild forsøger at lokke sporhundene på vildspor.

Tidligere forsvarsminister Jakob Ellemann blev beskyldt for at give folketinget vildlede oplysninger omkring et milliardindkøb af våben. Ellemann hævdede at tilbuddet udløb om fem dage og derfor skulle hastebehandles. Det viste sig senere ikke at være sandt. Ledte Ellemann bevidst politikerne på vildspor til en forkert beslutning? Det mente Ellemann ikke selv, at han havde gjort, men han overlod alligevel kort efter ministerposten til Troels Lund Poulsen.

Vildledning er kun tilladt, hvis du skriver kriminalromaner og gerne vil narre publikum til at tro, at det var butleren, der gjorde det.

9. Kompleksitet som røgslør

Din påstand skal understøttes af et belæg, men det kan faktisk godt blive for meget af det gode. Kompleksitet som røgslører en fejlslutning, hvor en person bevidst gør et argument eller en situation mere kompliceret end nødvendigt for at forvirre modtageren eller skjule svagheder i deres eget argument.

Det kan for eksempel gøres med overdrevent brug af fagsprog, unødigt komplekse forklaringer eller irrelevante informationer, der gør det svært for lytteren at følge med eller stille kritiske spørgsmål. Målet er at skabe en illusion af autoritet eller at aflede opmærksomheden fra argumentets kerne.

Du har måske hørt en politiker besvare et simpelt spørgsmål med en med en lang og indviklet forklaring med mange tekniske detaljer, fordi de vil undgå at tage stilling til det oprindelige spørgsmål.

10. Flertydighed som røgslør

”Flertydighed” er en fejlslutning, hvor man bevidst bruger sproglig uklarhed til at sløre forståelsen hos modtageren.

I 2023 kunne man læse overskriften: ’Markant stigning i antallet af ulveangreb’ i mange aviser, som førte til fornyet frygt for at blive angrebet af ulve. Overskriften røbede ikke, at der kun var tale om angreb mod husdyr. Ordet ’ulveangreb’ var dermed flertydigt, da mange misforstod det som personangreb. Intet menneske er indtil videre blevet angrebet af en ulv i Danmark.

Flertydighed kan bruges som et værn mod kritik (”Dét har jeg aldrig sagt, du misforstod mig bare”), eller man kan bevidst spekulere i, at modtageren skal misforstå budskabet.

Da Danish Crown i 2021 lancerede mærkningsordning ’klimakontrolleret gris’, købte mange forbrugere produktet i den tro, at kødet var mere klimavenligt end konventionelt produceret svinekød.

Men ’klimagrisen’ var ikke bedre for klimaet end andet svinekød. Ifølge Danish Crown var betød mærkningsordningen blot, at “dansk gris er mere klimavenlig, end du tror”.

Dét udsagn holdt ikke i landsretten, som vurderede, at gennemsnitsforbrugeren kunne misforstå udsagnets flertydighed.

11. Tabte omkostninger

”Vi er nødt til at poste flere penge i vores marketingsstrategi, selvom det ikke har virket endnu. Vi har jo allerede brugt så mange ressourcer, så vi er jo tvunget til at fortsætte!”

Kan du genkende princippet bag denne fejlslutning fra din egen hverdag? ”Tabte omkostninger” er en fejlslutning, der fra biologiens side er dybt indkodet i os mennesker: Når vi allerede har investeret tid og kræfter – eller penge! – i et projekt, er vi tilbøjelige til at blive ved, selvom det ville være mere rationelt at stoppe. In for a penny, in for a pound,som de siger i England.

Det er en fejlslutning, som vi ikke bare bruger til at overbevise andre, men ofte også os selv. ”Nu har jeg jo betalt for den her ret, som jeg egentlig ikke kan lide – så er jeg også nødt til at spise den.” Fejlslutningen ignorerer, at de tabte omkostninger faktisk er irrelevante for den nuværende beslutning.


Concorde-flyet er et berømt eksempel på, hvordan denne logiske fejlslutning påvirker beslutninger i stor skala. I 1950’erne ville man bygge et passagerfly, der kunne flyve hurtigere end lydens hastighed. Den franske og britiske stat samt flere motorproducenter kastede næsten 100 millioner dollars i projektet. Lang tid før flyet var færdigt, stod det klart, at omkostningerne langt oversteg de økonomiske gevinster ved flyet. Ikke desto mindre fortsatte man til den bitre ende. Flyet blev bygget, men millioner af kroner blev spildt, og Concorden blev aldrig den kommercielle succes, man havde håbet på.

Pas på, at jeres projektteam eller virksomhed ikke begår samme fejl og bygger en Concorde, blot fordi I allerede har brugt ressourcer på projektet.

12. Stråmand

Åh, den gode gamle ”Stråmand” – en logisk fejlslutning, der har eksisteret lige siden tidernes morgen. Et stråmandsargument går ud på, at man tillægger sin modpart en karikeret, overdrevet holdning, som man efterfølgende kritiserer og angriber. Man konstruerer på den måde en argumentatorisk boksebold til sig selv og banker løs på en opdigtet modstander, som ikke kan forsvare sig selv.

Forestil dig, du ser en klimadebat i tv:

Her fordrejer B A’s oprindelige argument til en ekstrem position, som er lettere at kritisere. Dårlig stil. Don’t do it.

Styrk din argumentation, og vind publikums tillid

Logiske fejlslutninger er fristende, fordi de ligger lige til højrebenet og kan få dine argumenter til at virke mere overbevisende her og nu. Men fejlslutninger kommer med en pris – og den pris er din troværdighed.

Hver gang, du pynter svage argumenter med lånte fjer, er du i fare for at trække point fra det, vi i Rhetor kalder for din ”ethos-konto”. Troværdighed er ikke noget, du automatisk har. Troværdighed er noget, du får af publikum, hvis du gør dig fortjent til det.

At holde sin sti ren for logiske fejlslutninger er et spørgsmål om at være ærlig overfor dig selv: Har jeg belæg for det, jeg siger eller skriver? Er det sandfærdigt? Kan det fremstilles på en bedre, mere saglig måde?

Tit er der ikke noget i vejen med selve påstanden, men blot med måden, den bliver begrundet på.

Hvis du vil styrke dine kommunikationsfærdigheder og evne til argumentere for dit budskab, står vi som altid klar til at hjælpe i Rhetor.

På vores Grunduddannelse i retorik lærer du gennem kurser og personlig træning at kommunikere klart og troværdigt, når du tager ordet.

På skrivekurset Skriv til læseren lærer du at gøre det samme, når du sætter dig ved tasterne.