(Gen)oplev Logograf 2013

Fanfarer, følgespot og frokost i Snapsetinget var på programmet, da Rhetor blændede op for årets Logograf-konference. D. 12. november var mere end 50 taleskrivere og kommunikationsfolk samlet i Hofteatret bag Christiansborg til den årlige taleskriverkonference, som i år satte spot på talens teater. I løbet af dagen indtog en række forskellige oplægsholdere den gamle scene og gav deres bud på, hvordan teatret kan bruges i arbejdet med taler.

Her får du mulighed for at se eller gense et par udvalgte klip fra konferencen

Torsten Jansen fortalte om hvilke virkemidler der bliver brugt i iscenesættelsen af amerikanske partikonventer og hvilken effekt de har på publikum. Torsten Jansen har tidligere været ansat i DR som USA-korrespondent, udlandschef og studievært på TV-AVISEN og har dækket en lang række partikonventer.

 

Heinrich Christensen gav et indblik i de mange forskellige elementer, som instruktøren kan skrue op og ned for, når han instruerer teater. Men det er ikke kun i teatret, at de elementer er relevante. Heinrich viste, at de også er relevante for taleskrivere og talere, når de skal arbejde med at iscenesætte en tale. Heinrich Christensen er uddannet sceneinstruktør fra Statens Teaterskole og har bl.a. opsat og medvirket i “I hegnet”.

 

Jacob Tingleff delte ud af sin humoristiske værktøjskasse og præsenterede syv forskellige typer jokes. Jacob Tingleff er stand-up-komiker og uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole, og har bl.a. skrevet manuskript til “Langt fra Las Vegas”.

 

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial