Kursus i fremførelsesteknik: Personlig performance

Pris: 4.200 kr. (ex. moms)

Antal deltagere: 2-8 ( = garanti for afvikling)

Tid: Kl. 8:30 (morgenmad) –  kl. 16

tilmeld

 

 

Bliver du SET, HØRT og HUSKET?

Selv den perfekte tale falder til jorden, hvis ikke den bliver formidlet på rette måde. Talens indhold kan være nok så vigtigt, banebrydende og interessant, men det er din personlige fremførelse, der gør dig og dit budskab mindeværdigt. Dette kursus træner din personlige fremtræden og lærer dig at bruge krop og stemme til at sende dit budskab helt ud over scenekanten.

Brænd igennem med din krop og din stemme!

Forestil dig en sanger, som bruger tid på at skrive sine sange, og derefter går på scenen uden at øve dem først. Ville du komme til den koncert? Nej, vel?

Men hvad er egentlig forskellen på denne sanger og en formidler, som bruger tid på at skrive en tale eller forberede et oplæg, men forsømmer at øve selve fremførelsen? Retorikforskningen har dokumenteret, at fremførelsen er dén faktor af alle, som har størst betydning for en talers gennemslagskraft. Selv det bedste argument falder til jorden, hvis ikke det bliver leveret overbevisende.

Derfor har vi udviklet dette kursus, hvor der er fokus på dine grundinstrumenter som taler – kroppen og stemmen. På kurset bliver du bevidst om dine udtryksmuligheder og træner din personlige performance, dvs. din evne til at bruge stemme, mimik og gestik til at skabe oplevelser for dine tilhørere.

Hvordan foregår det?

På hold af maks. 8 personer træner vi kropssprog og stemmeføring gennem fysiske, praktiske øvelser. Alle kommer på gulvet flere gange i løbet af dagen. Du får en hands-on indføring i “dos and don’ts”, og gennem øvelser eksperimenterer vi med, hvad der fungerer godt og mindre godt – generelt og for dig personligt. Vi træner historiefortælling og arbejder med at håndtere nervøsitet. Du får desuden personlig feedback på din fremførelse flere gange i løbet af dagen.

Hvad får du for pengene?

  • Et intensivt, underholdende og lærerigt kursus med fuld forplejning
  • Indsigt i, hvordan du bruger din krop og din stemme til at overbevise
  • Et katalog af praktiske, fysiske øvelser, som er lige til at tage med dig og bruge
  • Ondt i lattermusklerne

Om Rhetor

Vi gør det, vi underviser i – hver dag. Man lærer bedst retorik ved at efterligne dygtige talere. Det har vi gjort i årevis, og vi har opbygget en unik metode til at skabe læring gennem oplevelser og visualisering, som bygger på retoriske indsigter. Vi har alle en universitetsgrad i retorik – men vi kan formidle det ud af boksen. Vi lærer dig de basale teknikker på én dag.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial