Er bitcoin rottegift?

Prisen på bitcoin er på få dage styrtdykket fra 10.000 USD pr. bitcoin til 9.300 USD pr. bitcoin. Eksperter peger på, at specielt én udtalelse har været udslagsgivende for faldet. Udtalelsen kigger vi efter i sømmene i blogindlægget her.

Manden bag udtalelsen er Warren Buffett – amerikansk superinvestor og forretningsmand. Han anses som en af verdens mest kompetente aktieinvestorer og er hovedaktionær og administrerende direktør i Berkshire Hathaway. Med en anslået formue på omkring 62 milliarder USD er han flere omgange rangeret som en af de rigeste mænd i verden af magasinet Forbes. Og hvad sagde Buffett så? Han sammenlignede såmænd bitcoin med rottegift: “It’s probably rat poison squared”. Udtalelsen, som faldt på Berkshire Hathaways årlige aktionærmøde, blev delt flittigt på Twitter – og så faldt bitcoinværdien.
Værdien faldt af to kerneretoriske årsager.

Der er rottegift i mønten

For det første brugte Buffett en analogi – altså en sammenligning – da han sagde, at det forholder sig med bitcoin, som det forholder sig med rottegift.
For hvad er bitcoin egentlig? Hvordan fungerer de? Det kan være svært at begribe for os almindelige dødelige, men når nu der er så meget hype omkring dem, må man nok hellere erhverve sig nogle, synes folkestemningen sommetider at råbe. Det er dog en gigantisk misforståelse, hævder Buffett. Derfor “hjælper” han os med at afklare, hvad vi har med at gøre – og det er gift, forstår vi,
Analogier fungerer på den måde, at de beskriver eller forklarer noget (gerne komplekst) ved at tage udgangspunkt i noget andet (gerne velkendt). Fx kunne et eksempel være virksomheden, hvor rollefordelingen ikke er klar. Her kan analogien hjælpe: Man kunne pege på, at direktøren er som kaptajnen på skibet, driftsafdelingen er folkene i motorrummet, der holder skibet i gang og mellemlederen er som styrmanden, der styrer efter kaptajnens direktioner.
I dette tilfælde bliver de komplekse bitcoin sat overfor rottegift, som vi alle kan forholde os til. Sammenligningen skaber billeder hos os, og derfor skaber den også følelser. Vi ser en rotte foran os og noget væmmeligt giftigt stads, vi skal holde fingrene fra. Simpelt.
Når man bruger analogier, skal de være gennemtænkte, ellers kan de skygge for en talers dagsorden, mere end de gavner den. Så skulle man udfordre Buffetts analogi, kunne man stille spørgsmålet, om den aldrende milliardær har tænkt sin igennem. For hvis bitcoin er rottegift… hvem er så rotterne? Er det de almindelige mennesker, der falder for fristelsen? Er det i virkeligheden de spekulanter, der opfordrer til investering i bitcoin? Eller er det en helt tredje gruppe? Noget er galt rent retorisk, men ét står alligevel tilbage: Buffet mener, at vi bør holde os langt væk fra bitcoin.

Valuta og troværdighed

Warren Buffett fik dog ikke aktiekursen til at falde ved bare at pege på en kraftfuld analogi. Her kommer vi til den anden retoriske pointe:
Værdien falder, fordi netop han, Buffett, bruger analogien. For Buffetts ord er lov i store dele af den finansielle sektor. Eller sagt på retorisk: Han har en høj ethos. Ethos kan vi oversætte med den troværdighed, vi har i andres øjne. Og her scorer Buffett højt. Ethos bygger blandt andet på dyden phronesis, der kort fortalt handler om at udvise sund fornuft og indsigt i en given sag. Phronesis er selvsagt høj hos Buffett pga. af de imponerende meritter, han kan fremvise. Han ved, hvad han taler om, når han taler om investeringer. Så han appellerer til det snusfornuftige i os – og han appellerer til, at vi skal tænke os om.
Meldingen er et hårdt stød for bitcoin, fordi værdien af valutaer generelt, også bitcoin, hviler på den ethos, vi tilskriver den. Bitcoin er lige så mange penge værd, som vi tror, de er værd. Så når en mand med kæmpe plus på sin ethoskonto kritiserer fx bitcoin, så daler troværdigheden til valutaen og altså den “reelle” værdi.
Aristoteles sagde, at det vigtigste element i overbevisning er troværdighed – for tror vi ikke på manden, der kommer med udtalelsen, så tror vi heller ikke på sagen. I dette tilfælde er Buffett den mand, vi tror på, og bitcoin den “mand”, vi måske er ved at miste tilliden til. I hvert fald indtil det er bevist, at en af dem tager fejl. For det er med ethos som med en bankkonto – saldoen stiger og falder, og går man først konkurs, er det meget svært at få gennemslagskraft igen.