28. maj 2013

Din stemme er dit brand

Af rådgivende retoriker Christina Rittig Falkberg.

Du kan være en nok så kompetent forsikringsmedarbejder, kommunikationsrådgiver eller key account manager. Men skal du overbevise mig om at skifte forsikringsselskab, købe en kommunikationsstrategi eller tegne abonnement på en avis, nytter det ikke, at du mumler dig gennem budskabet med rusten stemme. Din stemme er del af brandet. Men stemmen er tabu at tale om.

For nylig var jeg ude at spise med en veninde. Tjeneren viste sig at være en yderst velorienteret vinkender. Jeg kunne bare ikke forstå ham ordentligt. Han talte utydeligt med nærmest ikke-eksisterende artikulation. Efter tre gange “undskyld, hva’ sagde du?”, gav jeg op. Blot en uge efter besøget kan jeg ikke vride så meget som én druesort ud af hukommelsen.

Og forleden hørte jeg et radioindslag af en ung kvindelig journalist om EU’s bankstøtte. Hun havde helt sikkert lavet god research, men hendes lyse og spinkle stemme underminerede fuldstændig hendes troværdighed som formidler af tung økonomi.

Stemmebrug er tabubelagt
I mit job som retorisk stemmebrugsekspert rådgiver jeg mange forskellige faggrupper – fra trafikinformatører hos DSB til økonomer hos DI – om deres mundtlige formidling. Fælles for dem er, at mundtlig formidling hidtil kun har været et spørgsmål om, hvad de siger. Aldrig hvordan de siger det. Altså hvordan deres stemme passer til deres budskab. Ingen har tidligere prikket dem på skulderen og fortalt dem det, når de talte utydeligt eller lød skingre. Hvorfor?

For det første har vi i Danmark været præget af en tung skriftkultur i mange år. Det skrevne ords status har været højere end det taltes. F.eks. har vi lagt størst vægt på skriftlige opgaver i folkeskolen og videre gennem uddannelsessystemet.

For det andet har det skrevne ords fortrinsstilling belagt stemmebrugen med tabuer. Både i forhold til at arbejde med sin egen stemme og at kommentere andres stemmer. Kan du måske huske, hvornår du sidst gav feedback på en kollegas stemme? Nej, vel. Men du har garanteret givet feedback på indholdet af et oplæg, en artikel eller lignende for nylig.

Virksomheden, ikke personen, er afsender
Dårlig stemmeføring er ikke bare den enkelte medarbejders private problem. Når jeg ikke forstår forsikringssælgeren eller lytter forgæves til tjenerens forklaring på restauranten, giver det ikke bare et amatøragtigt indtryk af dem som personer. Det giver også et dårligt indtryk af den virksomhed, de repræsenterer. Havde de talt i privat ærinde, havde det naturligvis forholdt sig anderledes, men de taler til mig som afsendere af et produkt, så den ringe formidling smitter af på arbejdsgiveren.

Receptionisten i omstillingen er den første stemme vi møder, når vi kontakter en virksomhed. Hvor mange receptionister bliver mon castet på deres stemmer? Ikke mange gætter jeg på. Men er dit primære job at tage telefonen, bør du have en god telefonstemme. Medarbejdere, der løfter røret, er alle personifikationer af en virksomheds profil og brand.

Skærebrænderen og faderen
Stemmen er et af vores største aktiver, når det kommer til salg, forhandling og gennemslagskraft. Det er den, der præsenterer budskaberne, fortæller historierne og stiller spørgsmålene. Den er midlet til at nå målet.

Nyere dansk forskning viser, at vores stemme formidler mere end indhold. Den formidler karaktertræk og evner. Andre mennesker tillægger os særlige personlighedstræk ud fra lyden af vores stemme. Tag for eksempel Yvonne fra Olsen Banden-filmene. Hun har, hvad man kalder en skærebrænderstemme. Når kvinder med skærebrænderstemmer tager ordet, associerer lytterne til en sur kone, en vrissen mor eller irriterende søster.

Modsætningen til en skinger kvindestemme er en dyb mandestemme med luftig klang. F.eks. forfatteren Thomas Windings stemme. Forhenværende politiinspektør Per Larsens rolige, let læspende stemme hører også til i denne kategori. Ifølge undersøgelsen får den dybe, luftige mandestemme os til at associere til en rolig, ansvarsfuld faderfigur. På den anden side kommer lytteren til at kede sig i længden.

Sur kone eller rolig, men kedelig faderfigur – det er træk, der intet har med vores kompetencer at gøre. Men vores tilhørere knytter ubevidst sådanne træk til vores personlighed.

God stemmebrug rammes typisk af tre brølere:
Brøler nr. 1: Stakåndethed
Den største forhindring for god stemmebrug er “høj” vejrtrækning. En høj vejrtrækning kan kendes på, at den øverste del af brystkassen og skuldrene løftes højt op. Problemet er, at en høj vejrtrækning ikke udnytter lungernes fulde kapacitet, men kun den øverste del. Og da vores lunger er pæreformede, giver det desværre kun lidt luft ned i den bredeste del. Luften skal hurtigt fornys, hvilket giver et stakåndet, anspændt udtryk. Statsminister Helle Thorning-Schmidt f.eks. har en høj, låst vejrtrækning. Problemet opstår, fordi hun prøver at sige for meget på én indånding, hvilket ind imellem giver et anspændt udtryk.

Brøler nr. 2: Mumleri
Slap artikulation eller mumleri er en anden hyppig brøler. Årsagen er, at vi ikke bruger kæbe, tunge og læber aktivt nok, når vi former vokaler og konsonanter, hvilket giver et sjusket resultat. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen talte i begyndelsen af sin valgperiode meget utydeligt. En ting var hans dialekt, den er der intet i vejen med. Men han mumlede frygteligt oveni. I flere af vores gode danske tv-serier som “Forbrydelsen”, “Ørnen” og “Anna Pihl” må vi også lægge øre til et forfærdeligt mumleri. Ræsonnementet synes at være, at det er bedre med realisme frem for “gammeldags skolediktion” a la Matador. Men hvad har vi vundet, hvis ikke vi kan forstå, hvad der bliver sagt?

Brøler nr. 3: Japperi
Taletempoet er gennem de sidste årtier gået kraftigt i vejret. Skal tilhørerne have viden om et svært emne som nye økonomiske tiltag i virksomheden, nytter det ikke at speedsnakke. I bedste fald kobler det tilhørerne af, i værste fald skaber det irritation mod taleren. Tv-værten Clement Kjersgaard taler f.eks. ekstremt hurtigt. Det går over stok og sten, hvilket mange irriteres over i længden.

Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares
Der er altså god grund til at sætte fokus på stemmen. Det er ikke nok, at medarbejderne er kompetente, og dit brand er smart, hvis ikke stemmen kan bære budskaberne igennem. Eller som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen lærte af sin rådgiver: Det, der ikke kan forklares, kan ikke forsvares! Hvortil kunne føjes: Det, der ikke kan forklares klart og tydeligt, kan ikke forsvares!