Mundtlig retorik I: Den retoriske værktøjskasse

Fang dit publikums opmærksomhed – tal, så det bliver husket!

Kurset tager sin egen medicin: Det vil fange din interesse og lære dig noget nyt uden at overlæsse dig med informationer. Netop derfor vil du tage redskaberne til dig og bruge dem bagefter. Du vil opdage, at retorik er basal menneskekundskab – og undre dig over, at du ikke altid har præsenteret dine budskaber på denne måde.

Du vil opleve at både dine og dine medkursisters præsentationer bliver markant bedre. De retoriske pointer og redskaber bliver formidlet visuelt og fysisk: Du får fx en hest, en bro og en vaccine på bordet – hukommelsestekniske redskaber, som du afprøver i praksis og fremover kan bygge dine præsentationer med. Det glemmer du ikke bagefter, og det gør dine tilhørere heller ikke.

Du lærer at

  • formulere klare budskaber, som trænger ind og sidder fast
  • bygge bro til dine tilhørere og appellere til både deres forstand og følelser
  • skabe billeder i tilhørernes hoveder

Kurset er noget for dig, hvis du

  • gerne vil føle dig mere sikker, når du skal tale til en forsamling
  • har et arbejde, hvor du tit holder mundtlige præsentationer
  • ofte oplever, at tilhørerne ikke har fanget dit budskab efter præsentationen

Du får et intensivt, underholdende og lærerigt kursus med fuld forplejning. En værktøjskasse, du altid vil have på dig, fordi du ikke kan glemme den.
Konkrete redskaber og effektiv træning i at inspirere, formidle og overbevise.

Sådan foregår det

Alle deltagere forbereder en præsentation hjemmefra. Alle fremfører i starten af dagen og får personlig feedback fra underviseren og holdet. Herefter introduceres ét værktøj ad gangen, og alle arbejder det ind i egen præsentation, der således forbedres gradvist i løbet af dagen. Sidst på dagen fremfører alle igen. Vores erfaring er, at næsten alle rykker sig markant og får kontant læring af at se, hvordan de andre gør.

Om Rhetor

Vi gør det, vi underviser i – hver dag. Man lærer bedst retorik ved at efterligne dygtige talere. Det har vi gjort i årevis, og vi har opbygget en unik metode til at skabe læring gennem oplevelser og visualisering, som bygger på retoriske indsigter. Vi har alle en universitetsgrad i retorik – men vi kan formidle det ud af boksen. Vi lærer dig de basale teknikker på én dag.

 

Mere retorik

Er du interesseret i at skrive taler, der fænger og bliver husket? Vi holder både åbne kurser i taleskrivning og tilpassede forløb for virksomheder. Læs om vores kursus ‘Skriv til øret’

Har din virksomhed brug for et indspark om retorik og overbevisende kommunikation, formidlet levende, underholdende og med stor faglighed? Læs mere om foredraget ‘Klassisk & moderne’ 

Har du brug for hjælp til årsberetningen eller jubilæumstalen. Vi kan rådgive dig eller skrive den for dig og træne dig i at levere den bagefter. Læs mere omtaleskrivning’ og talertræning

mundtlig retorik I den retoriske værktøjskasse

Åbent kursus

Det åbne kursus varer 1 dag, og det er med fuld forplejning. For at tilmelde dig skal du finde en dato, der passer dig i vores kalender og tilmelde dig. Kurset kan købes sammen med overbygningen ‘Mundtlig Retorik II: Personlig gennemslagskraft’. Alle kan have glæde af det, men det er særligt velegnet for ledere. Kursuspakken koster 7.500 kr. (eks. moms) Klik her for at se, hvornår vi afholder vores åbne kurser. 

Praktisk information

Kurset ‘Mundtlig retorik I’ forløber over en enkelt dag fra 9-16, og foregår i Rhetors lokaler på Carit Etlars vej 3, 1814 Frederiksberg C.

Tilpasset virksomhedskursus

I et tilpasset kursus kan vi gå dybere og sammensætte kurset ud fra dine specifikke behov, når det kommer til indhold og tid. Ring eller skriv til os for en uforpligtende drøftelse

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial