19. marts 2013

Byg bro til dit publikum, og få dem til at lytte

Alle mennesker kan lide at blive set og hørt. Helt instinktivt er vi venligere indstillet og mere interesseret i at lytte til en, der kommer os i møde ved f.eks. at tale om os, frem for en, der udelukkende fokuserer på sig selv. Det gælder også, når vi hører et oplæg. Derfor er det vigtigt at bygge bro til dine tilhørere, hver eneste gang, du skal holde et oplæg. Får du bygget en stabil bro, gør du nemlig publikum åben for dit budskab.

At bygge bro er kort sagt at komme sine tilhørere i møde. At du sætter dig i tilhørernes sted, taler deres sprog og viser forståelse for deres situation og evt. fordomme.

Her er 3 gode råd til, hvordan du bygger bro til dine tilhørere:

  1. Gå dit publikum i møde: Vis ydmyghed og respekt for dit publikum, og fremhæv eventuelt dine egne svagheder.
  2. Lok dit publikum over til dig: Ros dit publikum, fremhæv dine tilhøreres styrker, og vis, at du har kendskab til deres synspunkter og hverdag.
  3. Og smil til dem: Et smil er et signal til omverden om, at du er venligt stillet og åben for kontakt. Smilet indbyder til dialog og samtale.

Du vil måske også kunne lide

Der blev ikke fundet nogle artikler.