Bruger du talen strategisk?

Nogle taler er kedelige. Andre så elendige, at de skader mere, end de gavner. Men taler kan også være overraskende vellykkede og opfylde mål, som hundredevis af artikler og pressemeddelelser aldrig kunne opfylde. En tale kan hele sorg, vende stemningen i en kritisk situation og skabe opbakning til projektet.

En god og vellykket tale kan altså række ud over den konkrete talesituation. Men hvad er en god tale, og hvordan bruger man talen som strategisk værktøj? Det er omdrejningspunktet, når Rhetor for 12. år i træk afholder konference om taleskrivning. Vi har interviewet tre af konferencens oplægsholdere, og her får du en lille forsmag på noget af det, du kan høre meget mere om d. 13. november på Logograf 2012.

Din hjerne forstår og husker gennem historier

Én måde at gøre dit budskab tydeligt på er, i følge antropolog og taleskriver Rune Kier, at fortælle en god historie. Historier appellerer til vores følelser, fordi vi via konkrete personer, hændelser og detaljer kan ‘se’ det, afsenderen fortæller, for vores indre blik. Men historier kan mere end det. De kan ændre vores syn på os selv:

“Storytelling er en måde at gøre vores budskaber klare på. Blandt andet fordi den menneskelige hjerne husker fortællinger bedre, og fordi den forstår verden ­ og os selv ­ gennem fortællinger. Med storytelling har du allerede tilpasset dit budskab til den måde dit publikums hjerne fungerer på. Så kan den gå lige ind – i hjertekulen, om du vil. Og det er oplagt at bruge storytelling til at påvirke publikums opfattelse af sig selv og af os alle sammen. Vi kan hjælpe publikum bare ved at fortælle gode historier, som de kan bruge til at forbedre deres egne historier. Det vil også forbedre den måde, de ser sig selv på, deres rolle i verden og deres fremtid eller håb.”

Rummer historier et strategisk potentiale?
“Det er selvfølgelig en god grund i sig selv at hjælpe andre mennesker, men det er også strategisk klogt, fordi deres fortælling bliver en del af din fortælling. Det skaber loyalitet, aktivisme og åbenhed for andre budskaber, du måtte have.”

Du nævner, at historier kan gå lige ind i hjertekulen, er du selv blevet ramt i hjertekulen af en tale?
“Jeg har arbejdet meget med race, mangfoldighed og fremmedhad i mit arbejdsliv. Måske derfor ramte Barack Obamas “A More Perfect Union” om race i Præsidentvalgkampen i 2008 virkeligt mit hjerte hårdt. Den var velkomponeret, godt fremført og dybfølt. Godt håndværk, men endnu vigtigere: Obama fortalte en historie om USA, hvor der var plads til både fremgang og fortsat racisme. Han skabte forståelse for både hvide, der var bange for sorte, og sorte, der føler sig undertrykte af hvide. Og den fortælling, han skabte, var hans egen fortælling ­ på den måde blev kampen mod racisme og for “A More Perfect Union” til kampen for Barack Obama. Han fortalte sin egen historie, men han fortalte den på en måde, så der var plads til andres historier i den. Det sidste blev tydeligt, da jeg senere hørte hans fortælling genbrugt af norske muslimer efter Breivik-angrebet i Oslo 2011. ­ Politisk er jeg nok blevet skuffet over Barack Obama, men hans fortælling gør, at jeg ikke kan slippe ham igen. Hans fortælling er del af mit verdensbillede og at slippe ham, ville være at slippe det billede og dermed også slippe ‘mig’.”

Har du ikke greb om genren, kan du ikke vurdere om en tale er god eller dårlig

Den første genre, vi lærer at kende, er typisk den skønlitterære fortælling. Voksne fortæller børn historier, og meget hurtigt danner vi bestemte forventninger til en historie. Forventninger der bliver styrende for vores oplevelse af historien. En spæd genreforståelse har taget form. Inden for journalistikkens verden hersker der et hav af genrer, f.eks reportagen, kronikken eller læserbrevet. Det samme gælder for taler; her findes der også forskellige genrer. Den politiske tale, lejlighedstalen og den juridiske tale. Men hvad betyder genren, når vi vurderer om en tale er god eller dårlig? Ph.d. og lektor i retorik ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Marie Lund Klujeff, gæster Logograf med et indlæg om statsministerens åbningstale som genre. For at bedømme en tales kvalitet, må man også overveje, hvad talens formål er:
“En viden om åbningstalen som genre giver os retoriske kriterier at bedømme talen ud fra. Det retoriske genreperspektiv sætter fokus på talens funktion, dvs. hvad skal talen gøre, og hvad er det, der gør, at talen opleves som god? Det er en stor forbedring i forhold til de rent politiske kommentarer. De går alene på indholdet: Er man enig i den fremlagte politik eller ej.”

Kan du huske en åbningstale, der ikke levede op til genren?
“Ja, åbningstalen i tv-serien Borgen. Statsministeren holder en helt kort, følelsesladet tale, der er tykt dobbeltbundet og vist handler mest om hendes privatliv. Jeg mødte i foråret en belgisk retorikforsker som var meget begejstret for serien. “Jeg ved alt om åbningstalen,” sagde han. “Nej,” tænkte jeg, “det gør du godt nok ikke”.”

Er der en åbningstale, du synes har været virkelig god i forhold til genren?  
“Den nyeste, den jeg taler om til Logografdagen. Den er god, fordi den gør meget ud af at formulere danske værdier, og gør det i et sprog, der er levende og sanseligt.”

En pjece informerer, mens en tale involverer

Vi chatter, blogger, sms’er, sender nyhedsbreve og skriver webartikler. Med andre ord vi har et ocean af muligheder for at kommunikere med hinanden. Er der så overhovedet brug for noget så gammeldags som en tale? Borgmester i Herlev Kommune, Thomas Gyldal Petersen, er ikke i tvivl. En tale har sin helt egen berettigelse. En tale kan nemlig involvere borgerne og bygge bro mellem beslutningssystemet og borgerne:
“Andelen, af hvor meget taler fylder i det samlede kommunikationbillede, er måske gået ned. Men samtidig er talerne blevet professionaliseret, så de opnår langt mere gennemslagskraft samlet set. Folk er begyndt at forstå talen og talesituationen, så taler i dag bliver brugt langt mere målrettet.”

Hvordan bruger du taler målrettet?
“Som politiker skal jeg skabe en stærk personlig identifikation. Det er meget vigtigt at borgerne får et indtryk af, hvem jeg er som person, og hvilke værdier jeg repræsenterer.”

Hvad kan talen, som en pjece ikke kan?
“Hvis jeg skal kommunikere noget kompliceret og langsigtet stof, så giver talen mig mulighed for at formulere mine budskaber gennem en historie, jeg kan gentage budskabet og tale i et helt andet simpelt sprog. Derudover er der alle de nonverbale signaler, der er med til at understrege, hvad jeg mener og hvorfor. Sådan kan jeg ikke kommunikere i en pjece. Pjecen er massekommunikation. Talen er målrettet en lille gruppe tilhører, så den kan tilpasses et mindre publikums interesser og ramme en specifik kontekst.”

Bruges talen strategisk i Herlev Kommune?
“Da jeg blev borgmester for et år siden, var der ikke nogen større plan med talerne. Det var mere tilfældigt, hvad der blev sagt. Jeg har systematiseret og professionaliseret talerne, så vores budskaber er sat ind i en samlet ramme. Så uanset, om det er en jubilæumstale eller et arbejdspladsbesøg, får vi flettet Herlev Kommunes værdier og budskaber ind. På den måde indgår alle taler i den overordnede kommunikationsstrategi.”

Hvad drejer din næste tale sig om?
“Jeg skal holde en stor tale i næste uge på et borgermøde. Vi skal have bygget et nyt indkøbscenter i Herlev. Det vil give øget trafik, larm og rod i en periode. Så det skaber naturligvis bekymringer blandt borgerne. Jeg skal holde en tale, som sætter projektet ind i den samlede udvikling, Herlev står i. Mit budskab er: Ja, det vil give udfordringer, men de er nødvendige, for at vi udvikler os. Uden udvikling taber Herlev.”

Hør mere på Logograf 2012

Udover Rune Kier, Marie Lund Klujeff og Thomas Gyldal Petersen kan du også høre Bertel Haarder øse ud af sine erfaringer. Ingen har som Bertel Haarder fået skrevet så mange taler. Og ingen har ­ efter forlydende ­ kasseret så mange af de taler, han har fået stukket i hånden. Hvorfor duede de ikke? Hvad mener manden, der om nogen har en lang politikerkarriere i bagagen, kendetegner den gode tale?
Hør også taleskriver i Klima- og Energiministriet, Katja Dahlberg, fortælle, hvordan man undgår, at talerne bliver drøvtygget til døde i ministeriernes kæmpe kødhakker, inden de når ministerens mund.

Vi glæder os til at se dig til Logograf d. 13. november 2012

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial