Bruger du retoriske spørgsmål?

 

 

 

 

 

Enhver taler vil gerne have sit publikums opmærksomhed – især når oplæggets vigtigste pointe skal leveres. Men hvordan sikrer du dig, at dine tilhørere er med og hører efter, hvad du siger?

Du kan fx bruge retoriske spørgsmål.

Tre gode grunde til at bruge retoriske spørgsmål:

  1. De aktiverer tilhørerne. Vi spidser normalt ører, når vi hører et spørgsmål. Derfor kan et retorisk spørgsmål være en god måde at få tilhørernes opmærksomhed på, inden du kommer med talens vigtigste budskab.
  2. De inviterer publikum til at tænke med og svare – for sig selv. Selvom svaret måske giver sig selv, eller du giver det umiddelbart efter, så vil publikum have en fornemmelse af selv at have fundet frem til svaret. Og de konklusioner vi selv drager virker typisk mere overbevisende på os, end hvis vi har dem fra andre.
  3. Endelig giver retoriske spørgsmål envejskommunikation et dialogisk præg. Dine tilhørere vil opleve, at de bliver talt til og inddraget i dit oplæg. Det gør dine chancer for at brænde igennem større.

Men husk, at du skal give dine tilhørere tid til at tænke over de spørgsmål, du stiller, også selvom de er retoriske. Det er derfor vigtigt at holde en (kort) pause, efter at du har stillet et spørgsmål.

Er du interesseret i at lære at skrive taler, der bliver hørt og husket, i at holde præsentationer med klare pointer eller skal vi hjælpe dig med at brænde mere igennem som leder? Tag et kig på vores åbne kurser her, eller kontakt os her, hvis du vil høre mere om vores skræddersyede retorikforløb.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial