At lede gennem eksemplet

Klassiske dyder som visdom, mådehold og mod gælder stadig for medarbejdere, kunder og aktionærer. Men noget tyder på, at moderne virksomhedsledere ikke kender deres klassikere.

Af Kell Jarner Rasmussen
En anekdote fortæller om en romersk hærenhed, som løb tør for vand i ørkenen. Tørsten udtørrede soldaternes svælg og øjne, og der opstod uro i geleddene. Hærchefen blev nu tilbudt det sidste vand, som blev hældt op i en hjelm. Han red langsomt frem mod soldaten, der rakte hjelmen frem. Han steg af, tog imod vandet i alles påsyn og nikkede til tak. Så vendte han sig mod delingen og råbte, så alle kunne høre det:
“For lidt til så mange, for meget til kun én”.
Derpå vendte han hjelmen, så vandet løb ud i ørkensandet.

Anekdoten opstiller en jernlov i ledelsesretorik: Som leder må du gå foran. Hvis du forventer noget af dine folk, skal du selv efterleve det – ellers mister de respekten for dig. Og så kan du ikke motivere dem.

Ledere bør hilse kriser velkommen. En krise er nemlig en chance for at vise, hvad virksomheden virkelig går ud på. Hvis alt går glat, er det svært for en leder at træde i karakter – de stærkeste virksomheder er derfor dem, der med jævne mellemrum møder kriser og overvinder dem.  Grunden er, at kriser giver ledere mulighed for at gå foran. Er krisen dyb nok, og fører lederen virksomheden ud af krisen ved at vise fx mådehold, så er der en chance for at mådehold bliver en af virksomhedens ægte værdier. Ikke kun en skueværdi, men en levet værdi.

Eksemplets magt virker dog også i andre tider, hvis lederen er klar og konsekvent nok. Virkemidlet  består ikke i store ord, men i små, symbolske handlinger. Det fortælles at Mærsk McKinney Møller en dag gik gennem kontorerne på Esplanaden. På et tidspunkt bukker den gamle mand sig ned og samler en clips op. Han går lige så stille hen og lægger den hos de andre clips ved den nærmeste medarbejders skrivebord. Denne lille episode har siden været fortalt mange gange i koncernen – og understøtter fortællingen om rettidig omhu og mådehold.

Mådehold var en af den klassiske oldtids dyder, som kendetegnede en borger frem for en barbar. De andre dyder var visdom, retfærdighed og mod. I sig selv en firklang, som kan udgøre rygraden i enhver moderne virksomhed. Desværre kender mange moderne virksomhedsledere og -bestyrelser ikke deres klassikere, eller også er moralen bare skiftet i de øvre lag. Men det giver bagslag hos medarbejdere, kunder og aktionærer, som stadig hædrer de gamle dyder.

Vi har set bankledelser forgylde sig selv både før og under finanskrisen, og nu sker det samme sørme også i Vestas, som netop er kommet ud af 2012 med et milliardstort underskud. I forbindelse med den forestående generalforsamling den 21. marts 2013 foreslår en mindre aktionær, Uni Cemical Partner ApS, at sætte topchef Ditlev Engels løn ned til det halve og forhandle en generel lønnedgang for resten af de ansatte. Rimeligt nok, kunne man tænke, for det handler jo om overlevelse. Men det er der ikke planer om, tværtimod foreslås der i indkaldelsen til generalforsamlingen at hæve formandens honorar til det tredobbelte. Det er næppe klogt. Begrundelsen kan på papiret være rimelig nok: Formanden har haft en uventet stor arbejdsbyrde i 2012. Men signalet er ikke til at tage fejl af: For lidt til så mange. For meget til kun én.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial